Læst på 3 minutter

Hvordan skal fordelingen af næringsstoffer i kosten være?

Den ene kur siger, at du skal spise kød og undgå for mange kulhydrater. Den anden siger, at du skal droppe kød og spise grønt.

Den ene kur siger, at du skal spise kød og undgå for mange kulhydrater. Den anden siger, at du skal droppe kød og spise grønt. 

Men hvad hvis du gerne bare vil spise en normal sund kost? Så skal du læse med her.

Vi sætter fokus på, hvordan fordelingen af næringsstoffer skal være, hvis du vil spise sundt og varieret. 

Hvad er protein, kulhydrater og fedt?

Når vi spiser, får vi energi. Energien kan komme fra både protein, kulhydrater og fedt

Man kan sige, at menneskets samlede indtag på en dag er 100 energiprocent (E). Men det er ikke godt, hvis 100% af energien kommer fra for eksempel fedt.

Derfor skal energiindtaget fordeles ud på både protein, kulhydrater og fedt.

Du finder de forskellige næringsstoffer i forskellige fødevarer, og det er også sådan, at en del diæter er blevet skabt. For at skrue op for det ene og ned for det andet for at få et andet resultat. 

Lad os kigge nærmere på, hvordan den anbefalede fordeling skal være, hvis du blot vil spise sundt og varieret uden at være på en bestemt diæt.

Flere kulhydrater, færrest proteiner

En sund og varieret kost bør bestå af:

  • 40-60 % af energien kommer fra kulhydrater.
  • 25-40 % af energien kommer fra fedt.
  • 10-20 % af energien kommer fra protein.

Her er alkohol faktisk også en faktor, og indtaget af alkohol bør ikke overstige 5% af det samlede energiindtag. 

Hvordan indtager jeg så det rigtige?

Tallene er fine at kende, men de er ikke meget værd, hvis du ikke ved, hvad du så skal spise.

Og du gider nok heller ikke sidde og notere alt, du spiser.

Derfor findes de officielle kostråd, som er udarbejdet af Den Nationale Kosthåndbog. De er nemme at følge og vil automatisk sørge for, at du får den rette variation i kosten. 

  • Spis planter, varieret og ikke for meget
  • Spis en overvægt af grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød – få protein fra bælgfrugter og fisk
  • Spis fuldkorn
  • Spis planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det salte, søde og fede
  • Sluk tørsten i vand

Hvilke fødevarer indeholder de forskellige næringsstoffer?

Nu har du fået 7 kostråd, som er nemme at følge, men hvis du alligevel er mere nysgerrig, vil vi gerne fortælle dig hvilke fødevarer, der er rige på henholdsvis kulhydrater, fedt og protein. 

Kulhydrater – kroppens foretrukne energikilde

Kulhydrater er det, kroppen har mest brug for. Derfor skal størstedelen af dit energiindtag gerne komme fra kulhydrater. 

Kulhydrater kan deles op i stivelse, sukker og kostfibre, og du får blandt andet kulhydrater gennem:

  • Brød
  • Grøntsager
  • Ris
  • Pasta
  • Kartofler
  • Frugt
  • Rugbrød 
  • Havregryn

Slik og sodavand indeholder også mange kulhydrater, men er ikke rig på vitaminer og mineraler som de ovenstående ting.

Fedt – til hormondannelse og optagelse af vitaminer

En væsentlig del af kosten bør også bestå af fedt.

Du finder fedt i:

  • Fede fisk
  • Kød med højt fedtindhold
  • Olier
  • Avocado
  • Nødder
  • Smør og margarine
  • Fede mejeriprodukter

Særligt fedt fra fisk og avocado er sundt for kroppen.

Protein – til vedligeholdelse af celler og væv

Protein er det næringsstof, du skal have mindst af. Ikke desto mindre er det lige så vigtigt som kulhydrater og fedt.

Du finder proteiner i:

  • Kylling
  • Rødt kød
  • Kalkun
  • Bønner
  • Linser
  • Æg
  • Nødder 
  • Mandler
  • Fisk og skaldyr

Derfor kan du som vegetar også sagtens få proteiner nok. Det kan du læse mere om her.

Hvorfor modsiger nogle kure hinanden?

Det er populært at prøve forskellige diæter, og her er der flere slankekure, der modsiger hinanden, hvis man har fordelingen af energiindtaget in mente.

Lad os for eksempel tage paleokuren, som siger, at du skal skære brød, ris, pasta, kartofler og andet stivelse fra din kost.

På den måde fjerner du langt de fleste kulhydrater i kosten, som hoveddelen af din energi bør komme fra. 

Her er tanken, at hvis du ikke forbrænder kulhydrater som følge af manglende indtag, vil du i stedet forbrænde fedt – og så vil du tabe dig. 

Ligeledes vil vegetariske slankekure sige, at du kan få tilstrækkeligt med protein fra grøntsager, linser og bønner, og at den traditionelle dansker spiser mere protein end nødvendigt. 

Derfor har de forskellige kure deres grunde til, at kuren virker – også selvom de modsiger hinanden.

Relaterede indlæg

  1. En fleksibel frokostordning

    Fleksibilitet i frokostordninger er derfor afgørende for at skabe glade og motiverede medarbejdere. Hos able® tilbyder vi en frokostløsning, der er de…

    En fleksibel frokostordning

Gør som +500 andre virksomheder.
Få en frokostordning fra able®

Tilbuddet er gratis og uforpligtende.