Læst på 2 minutter

Buffet eller portionspakket – Hvad skal du vælge?

Corona er fortsat en ærgerlig realitet, og den semi-konstante lugt af håndsprit er en daglig reminder om, at vi stadigvæk skal huske den gode håndhygiejne.

Indholdsfortegnelse:

Forebyg smitte på arbejdspladsen

Corona er fortsat en ærgerlig realitet, og den semi-konstante lugt af håndsprit er en daglig reminder om, at vi stadigvæk skal huske den gode håndhygiejne. Ligesom at god afstand og albue “håndtryk” med høj sandsynlighed også kommer til at følge os godt ind i vinterhalvåret.

Det kan føles tungt og uoverskueligt med alle de regler og retningslinjer, og det kan være med til at gøre, at man ikke helt ved hvordan man skal forholde sig, når det kommer til frokosten på arbejdet.

For hvordan samles man om frokostbordet på ansvarlig vis? Det vil vi i denne artikel komme med vores bud på.

Men lad os først kigge på, hvad fødevarestyrelsen siger om buffetanretning.

På fødevarestyrelsens hjemmeside står, at man gerne må have buffetanretning, så længe man følger Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om, at der ved buffetservering, fællesspisning m.v. skal være særligt fokus på kontaktflader, herunder om der med fordel kan anvendes personlige redskaber, engangsredskaber eller portionsskåle ved selvservering. Buffet bør ligeledes indrettes, så det er muligt at holde afstand. Det kan fx ske ved, at en buffet kun tilbydes til mindre grupper, eller ved at buffeten indrettes, så der kan holdes mindst 1 meters afstand mellem de spisende.

Opretholdes anbefalingerne om god håndhygiejne og afstand, kan man altså sagtens, trygt og sikkert, have frokostbuffet på kontoret.

Smitter corona så via fødevarer?

Vi har igen været et smut forbi fødevarestyrelsens hjemmeside, og kan konstatere, at der ingen rapporter findes om smitte med coronavirus via fødevarer – hverken fra kolde eller varme anretninger.

Når professionelle køkkener overholder de almindelige hygiejneregler, vil det også sikre mod coronavirus. Som en ekstra foranstaltning er der iværksat yderligere tiltag i denne særlige corona-situation, med fokus på medarbejdernes personlige hygiejne, hyppig rengøring og desinfektion af kontaktpunkter m.m. 
De generelle hygiejneregler om at fremstille og sælge fødevarer i fødevarevirksomheder, beskytter også mod smitte med coronavirus, bl.a. kravene om god personlig hygiejne. Reglerne skal være med til at sikre, at der ikke bliver overført bakterier og virus, fx coronavirus, via fødevarer til dig som frokostspisende.

Hvad skal I så vælge – portionsanretning eller buffet?

Både portionsanretning og buffet kan bruges ansvarligt, så længe man tager sine forholdsregler, og husker den gode hygiejne. Hos able tilbydes både buffet og portionsanretninger, så du kan vælge den løsning som I føler jer mest trygge ved. Her kommer fordele og ulemper ved de forskellige løsninger:

Buffet fordele

  • Bedre samlet oplevelse af maden
  • Stor variation
  • Mindre madspild
  • Mindre emballageforbrug
  • Bedre præsentation af maden

Buffet ulemper

  • Øget opmærksomhed på hygiejne
  • Husk afstand

Portionsanretning fordele

  • Mulighed for at tage det med og spise hvor man vil, uden anden eventuel kontakt

Portionsanretning ulemper

  • Stort forbrug af plastik/emballage
  • Mindre variation af maden grundet emballage begrænsning
  • Præsentation af mad
  • Forhøjede omkostninger

Den overordnede feedback fra vores kunder omkring de forskellige set-ups er, at den oplevede kvalitet af frokosten er højest, når maden leveres som buffet. Det giver køkkenerne en langt større fleksibilitet og giver mulighed for for større variation i udvalget. Der anvendes langt mindre emballage, og hele processen fra køkken til tallerken er generelt mere gnidningsfri.

Vores anbefaling er, at man følger sundhedsstyrelsen anbefalinger for god hygiejne, holder afstand og får sin frokostordning leveret som buffet.

Buffet eller portionspakket - Hvad skal du vælge? – able® – Frokostordninger for virksomheder

Kilder: fødevarestyrelsen.dk, sst.dk

Relaterede indlæg

Gør som +500 andre virksomheder.
Få en frokostordning fra able®

Tilbuddet er gratis og uforpligtende.