Læst på 4 minutter

5 konkrete tips til at nedsætte dit CO2-udslip på arbejdet

Vil du gerne være mere klimavenlig på job? Vi har samlet 5 helt konkrete tips til, hvordan du kan nedsætte dit CO2-udslip på arbejdet.

Vil du gerne være mere klimavenlig på job? Vi har samlet 5 helt konkrete tips til, hvordan du kan nedsætte dit CO2-udslip på arbejdet.  

Det er hverken svært eller tidskrævende at gøre en forskel for klimaet – det behøver det i hvert fald ikke at være.  Det er nemlig alle de små ting, du måske ikke tænker over i hverdagen, der kan være med til at gøre en forskel. 

Men hvordan sikrer du dig, at du ikke efterlader de gode vaner derhjemme, når du begiver dig på arbejde? Du tilføjer et par nye vaner og justerer en smule på dem, du allerede har. 

Vi har samlet 5 helt konkrete tips til, hvordan du (og dine kollegaer) kan nedsætte CO2-udslippet på jobbet, så du kan tage de gode vaner med dig både på arbejde og hjem i privaten. 

De er lige til at gå til, og du kan starte med at gøre en forskel allerede fra i morgen. 

Tip #1 Hop på cyklen

At lade bilen blive derhjemme gør en stor forskel. 

Hvis du har mulighed for det, start dagen med at hoppe på din cykel. Det er nemlig markant mere klimavenligt at tage cyklen, bussen eller toget i stedet for at starte bilen. 

Du sparer på dit CO2-udslip, du får rørt kroppen, og du får ilt til hjernen, så du har mere overskud og energi, når du møder op på jobbet. 

Tip! Er det ikke muligt at tage bussen eller cyklen derfra, hvor du bor? Du har garanteret mindst én kollega, der har samme problem – så hvorfor ikke arrangere samkørsel? Så sparer I som minimum CO2-udslippet fra én bil. 

Tip #2 Mælk i kaffen? Gå med den plantebaserede

Foretrækker du din kaffe med mælk? Så prøv at skifte den traditionelle komælk ud med plantemælk. Det er en minimal forskel for dig, men plantemælk er langt bedre for klimaet end komælk. 

Men hvilken skal du vælge? 

Hvis det er klimaet, du tænker på, skal du gå med en variant af sojamælk, rismælk eller havremælk. Det er de varianter, der produceres med mindst CO2-udslip, vandforbrug og på det mindste areal i forhold til udbytte. 

Før du ved af det, har du sikkert startet en trend på kontoret – og så er det pludselig ikke kun dig, der gør en forskel. 

Bonustip: Noget plantemælk har tendens til at skille, hvis temperaturen på kaffen er for varm (og mælken for kold). Det gør ikke noget for smagen, men vil du gerne undgå det, så gå efter de varianter, der er lavet særligt til kaffe. Ellers er havremælk og rismælk favoritter, da de ikke skiller. 

Tip #3 Sluk helt for elektronikken, før du går hjem

Klokken nærmer sig fyraften, og du skal til at pakke sammen. Du slukker computeren, slukker lyset, tager tasken over skulderen og vender snuden hjemad. 

Men, der er noget, du har glemt. For når standby-lyset stadig brænder, bruger din computer, printer og så videre stadig strøm. 

Så sluk for det hele på kontakten. Har du mange forskellige apparater i gang på én gang, kan du eventuelt få fat i en stikdåser, hvor du kan slå alt fra på én gang. 

Bonustip: Det er generelt en rigtig god idé at huske at slukke på kontakten. Ligesom du også altid bør slukke lyset, når du forlader toilettet eller køkkenet. Der bruges nemlig ikke mere strøm på hverken at slukke eller tænde, som en myte ellers siger – så sluk altid lyset. 

Tip #4 Drik vand fra hanen

Har I vandflasker til fri afbenyttelse på arbejdet? Så slå et slag for, at I i stedet får en vandautomat eller simpelthen bruger glas eller genbrugelige vandflasker, som fyldes med vand fra hanen. 

Vandflasker er 1000 gange værre for miljøet end postevand, så her har I mulighed for at gøre en stor forskel, hvis I dropper engangsflaskerne med kildevand. 

I Danmark er vi så heldige at have rent vand i hanen, der både smager godt og slukker tørsten. 

Bonustip: Gør postevandet mere tiltrækkende ved at fylde glasflasker og opbevare dem i køleskabet. I kan også skiftes til at lave isterninger eller simpelthen få chefen overtalt til at investere i en isterningemaskine eller et køleskab, der kan klare opgaven (men overvej lige, hvor meget strøm sådan en bruger først).

Tip #5 Tænk over, hvad du putter i munden

Tager I selv mad med, eller har I en frokostordning? I kan gøre en stor forskel ved at tænke over jeres madvaner på kontoret. Må I smide meget mad ud, fordi I ikke når at spise det? Eller er det lidt for nemt at tage de dårlige beslutninger?

Gå sammen om at købe ind til frokost, så I undgår madspild, eller find en miljøvenlig frokostordning, hvor der allerede er tænkt på det. 

Bonustip: Det kan være fristende at gå med de løsninger, man kender – for hvad skal man ellers vælge end kødpålæg? Svaret er, at der findes rigtig mange alternativer. Så hjælp hinanden med at tænke ud af boksen, og spis mere miljøvenligt på arbejdet. 

Mange bække små…

Gør i sidste ende en stor å. 

Sådan er det også med de bæredygtige tiltag i hverdagen – det er de små ting, som vi ikke tænker over, der faktisk kan ende med at gøre en stor forskel. 

Så tænk over, om der er noget på dit arbejde, der kan gøres smartere. Det behøver nemlig ikke at være dyrt at lave gode tiltag for klimaet.

Relaterede indlæg

  1. En fleksibel frokostordning

    Fleksibilitet i frokostordninger er derfor afgørende for at skabe glade og motiverede medarbejdere. Hos able® tilbyder vi en frokostløsning, der er de…

    En fleksibel frokostordning

Gør som +500 andre virksomheder.
Få en frokostordning fra able®

Tilbuddet er gratis og uforpligtende.