Læst på under 2 minutter

Kom med i køkkenet hos…. Veganna

Læs vores eksklusive interview med Anna fra VegAnna, hvor hun deler sin inspirerende rejse inden for madverdenen. Hun beretter blandt andet om, hvordan hendes passion for mad opstod, hvad der kendetegner en fremragende frokostordning, og så forkæler hun også alle læserne med sin yndlingsopskrift på veganske blåbær.

Kan du mindes, hvornår din passion for mad først opstod, og hvornår du indså, at det skulle være din levevej?

Jeg har altid set min mor over skulderen når hun lavede mad og ligeså snart jeg selv kunne være med så ville jeg det. Der opstod en passion for madlavning. Jeg har altid vidst at mad skulle være min levevej.Jeg startede i lære som 15 årige i en kantine. 

Hvordan har din rejse været frem til det, du laver i dag?

Gennem min karriere har jeg kreeret mangfoldige retter til forskellige målgrupper. Jeg startede i kantinesektoren i nogle år, fulgte derefter en periode i psykiatrien, og efter at have fået børn blev jeg køkkenleder i en daginstitution, hvor jeg tilbragte 8 år. Ved siden af mine primære job har jeg også lavet private dining og catering til fester i mange år. Senere blev jeg souschef i Meyers Frokostkøkken, hvor min interesse for frokostcatering voksede betydeligt. Det er nu næsten 1 år siden, at jeg grundlagde VegAnna, og jeg elsker simpelthen at gå på arbejde hver eneste dag.

Hvilken ret nyder du mest at lave?

Jeg foretrækker at lave salater – at transformere simple grøntsager til et lækkert måltid, der dækker både ernæring, mæthed og alle sanser, er noget, jeg virkelig værdsætter.

Har du en signaturret?

Risotto med svampe & trøffel – forskellige karse, citronskal & syltede rødløg.

Har du et favoritkøkken?

Hvis jeg skal vælge, er det det asiatiske køkken, der tiltaler mig mest. Det er så inkluderende. I Asien er fokus på grøntsager og balancen mellem surt, sødt, salt & umami, hvilket jeg elsker. Men faktisk elsker jeg mad fra hele verden.

Hvad er din yndlingsråvare – og hvorfor?

Uden tvivl svampe. Når man arbejder i det grønne køkken, er det afgørende at tilføre umami, og svampe hjælper mig altid med det.

Har du mon en opskrift, som vi må dele med vores læsere/følgere?

Læserne skal helt klart prøve mine veganske blåbærs muffins. Se opskriften her.

Relaterede indlæg

  1. En fleksibel frokostordning

    Fleksibilitet i frokostordninger er derfor afgørende for at skabe glade og motiverede medarbejdere. Hos able® tilbyder vi en frokostløsning, der er de…

    En fleksibel frokostordning

Gør som +500 andre virksomheder.
Få en frokostordning fra able®

Tilbuddet er gratis og uforpligtende.