La Brava
La Brava Gastronomi – Håndlavet mad fra bunden, leveret med omtanke
Hos La Brava Gastronomi bliver maden lavet fra bunden – ikke fordi det lyder godt, men fordi det smager bedre. Brødet bages selv, grøntsagerne syltes, fondene koges, og der smages til hver dag. Det er håndværk, erfaring og en sund skepsis over for genveje.
Menuen tager udgangspunkt i det klassiske danske køkken med et strejf af internationale idéer. Kendte retter, lavet ordentligt. Hver dag serveres fyldige, mættende salater samt hjemmebagt flute og rugbrød, og der er stor variation i menuen, så frokosten ikke blot bliver noget, man skal igennem. En gang om ugen er der også kage – en tradition, der endnu ikke er fundet en bæredygtig undskyldning for at droppe.
Der arbejdes løbende med bæredygtighed og klima, blandt andet gennem nøje planlægning af produktionen, reduktion af madspild og brug af råvarer med respekt. Her handler bæredygtighed ikke om store ord, men om at lave den rette mængde mad, bruge hele råvaren og hele tiden blive lidt bedre end i går.
Der lægges vægt på at kunne tilbyde mad til alle. Derfor findes både vegetariske og veganske alternativer samt løsninger til allergikere.
La Brava anbefaler, at maden spises inden kl. 13. Alle relevante allergener fremgår altid tydeligt af menuplanen.