— Læst på 2 minutter
Er morgenmad egentlig dagens vigtigste måltid?
Vi har fundet luppen frem og undersøger nu nærmere, om der er belæg for at kalde morgenmaden for dagens vigtigste måltid.
Indholdsfortegnelse:
“Spring ikke morgenmaden over. Det er dagens vigtigste måltid”.
Et kendt ordsprog i de danske folkemunde. Men er det egentlig sandt?
Vi har fundet luppen frem og undersøger nu nærmere, om der er belæg for at kalde morgenmaden for dagens vigtigste måltid.
God læselyst!
Hvorfor springer mange morgenmaden over?
Der er mange grunde til, at folk springer morgenmaden over. Derfor er folk begyndt at tale om, at morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen, og at det ikke må skippes.
Men mens de fleste spiser aftensmad, er der flere gode grunde til, at mange dropper morgenmåltidet. Det er blandt andet årsager som:
- Tidsmangel før arbejde/skole
- Manglende appetit
- Diæter som for eksempel intermittent fasting
Derfor kan man hurtigt komme ind i en rutine, hvor morgenmaden ikke er en fast del af hverdagen.
Morgenmad gavner skolebørn
En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at børn, der spiser morgenmad, klarer sig bedre i skolen end børn, der ikke gør.
Børn, der har spist inden skole, husker bedre, er i bedre humør og er mere vågne.
Derfor kan manglende morgenmad have en negativ effekt på børns indlæring og trivsel.
Lignende vil nok gøre sig gældende for visse voksne, men der findes ikke undersøgelser, der kan understøtte det.
Taber jeg mig ved at springe morgenmaden over?
Mange springer morgenmaden over, fordi de ønsker, at tallet på badevægten skal være lavere.
Studier viser dog, at dem, der springer morgenmaden over, vil have en større tilbøjelighed til at spise mere til frokost eller aftensmad grundet ekstra sult – og dermed ikke tabe sig. En logisk tankegang.
Men der er ikke videnskabeligt belæg for, at du spiser mere, hvis du ikke spiser morgenmad.
Til gengæld viser et studie fra Københavns Universitet, at det ikke har nogen betydning for et vægttab, hvis du ikke spiser morgenmad. Det er dermed heller ikke afgørende for dit vægttab, om du vælger morgenmaden til eller fra.
Morgenmaden er vigtig – men er den vigtigst?
Kan man med faglighed og videnskab så sige, at morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen?
Ikke helt.
Der er intet klart videnskabeligt belæg for, at morgenmaden er vigtigere end frokosten eller aftensmaden. Videnskaben giver ikke noget entydigt svar, da forskningen peger i forskellige retninger.
Derfor kan man ikke faktuelt sige, at morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen.
Skal man så tvinge morgenmaden i sig?
Hvis morgenmad ikke videnskabeligt er dagens vigtigste måltid, skal man så død og pine spise morgenmad, selvom appetiten er på nulpunktet, og tiden er knap?
Det er nok i høj grad et individuelt valg. Hvis du ikke kan spise om morgenen, er det fint at vente, til du er sulten, men der er også mange mennesker, der får mere overskud, energi og koncentration af at spise morgenmad. Er du en af dem, skal du selvfølgelig gøre det.
Det er ikke en dårlig ting at spise morgenmad, og ifølge sundhed.dk er der flere fordele:
- hvordan man har det mentalt og fysisk
- igangsætning af forbrændingen.
En sund morgenmad er altid en god idé, men hvis du ikke har appetit eller tid til morgenmad, er det ikke en katastrofe at vente med at spise til frokosttid.
- Kategori:
- Sundhed