— Læst på 2 minutter
Disse råvarer kan du finde i den danske natur
Vi giver dig inspiration til, hvad du kan finde på skovturen – og vi kan godt afsløre, at vi går en smule længere end klassikere som jordbær, hindbær og solbær.
Indholdsfortegnelse:
Rundt omkring i hele Danmark kan du finde naturskønne områder. Vores land er beriget med både vand, skov og mark, og derfor kan du også finde et utal af råvarer i vores landskab.
Vi giver dig inspiration til, hvad du kan finde på skovturen – og vi kan godt afsløre, at vi går en smule længere end klassikere som jordbær, hindbær og solbær.
Et hav af svampe
Du kender nok champignon og har hørt om Karl Johan-svampe. Men vidste du, at der findes et utal af spiselige svampe i den danske natur?
Vi har samlet et udsnit her:
- Karl Johan
- Brun Birke-rørhat
- Rød Birke-rørhat
- Granmælkehat
- Brungul rørhat
- Brunstokket rørhat
- Honningsvamp
- Østershat
- Pigsvamp
- Tragtkantarel
Du kan finde svampe hele året i de danske skove, men der er bedst chance for succes i efterårsmånederne og efter en periode med regn.
Husk, at der findes giftige svampe, og du derfor skal have styr på, hvad du må spise og ikke spise. Er du bare en smule i tvivl, skal du ikke spise svampen, da du kan få svampeforgiftning. Husk også altid at tilberede svampene – de må ikke spises rå.
Lad jagten gå ind på urter
Den danske natur er fyldt med buske, træer og urter. Særligt sidstnævnte kan du finde i hobetal.
Vi kigger lidt nærmere på, hvilke urter den danske natur kan bryste sig af:
- Kornblomst
- Cikorie
- Ramsløg
- Røllike
- Rødknæ
- Skovsyre
- Skvalderkål
- Bellis
- Døvnælde
- Humle
Det er blot et udsnit af urter, du kan finde i den danske natur. Urter kan som regel spises, så længe de er grønne, men det er klogt at vide, hvilken del af urten du er interesseret i.
En urt går gennem forskellige stadier. Først er bladene gode at spise, da de er nye, mens urten til sidst har spiselige frø. Når urten er afblomstret, bliver den bitter.
Medbring gerne en urtekniv til formålet, når du skal på jagt.
Sanke med omtanke
Når du plukker svampe eller urter, kaldes det at sanke.
Du må ikke sanke uden omtanke – for der er en uskreven regel om, at du må sanke det, du kan have i en hat.
Der er ingen decideret lov, men det er en god idé at tænke på naturen og de næste, der kommer forbi.
Tag højde for årstiderne
Du kan sanke i alle måneder, men urter og svampe vokser på forskellige tidspunkter af året.
Derfor gør du klogt i at lave dit hjemmearbejde og undersøge, hvad du kan finde i skoven lige nu. Det minimerer chancen for, at du går forgæves og kommer tomhændet hjem.
Nogle planter kan sankes hele året, men der er forskel på, om du går efter bladene, blomsterne eller bærrene.
Undersøg udviklingen og øg chancen for at finde det, du søger.
Hvordan finder jeg den plante, jeg leder efter?
Der findes også utallige planter i Danmark. Nogle er spiselige, andre er ikke. Alligevel har vi skrevet et afsnit om, hvordan du finder præcis det, du søger.
Du skal selvfølgelig beslutte dig for, hvilken plante du vil finde, inden du tager afsted.
Dernæst skal du finde ud af, hvilket sankelandskab planten befinder sig i. Der er eksempelvis stor forskel på skov og slette.
Når du kender sankelandskabet, skal du kende sankestedet – den placering i landskabet, hvor planten befinder sig. Befinder den sig i fugtige områder? Eller er den vild med varme?
Dernæst er det blot at gå i gang med at lede.
- Kategori:
- Tips