A helping hand won’t save the world - But we are all able to reach out to people in need A helping hand won’t save the world - But we are all able to reach out to people in need

A helping hand won’t save the world – But we are all able to reach out to people in need

Socialt ansvar

I 2011 startede vi en skole i landsbyen Gingee i det sydlige Indien.

Det er ikke sikkert, at du lige kan smage det, men vores frokost giver altså en god smag i munden i mere end en forstand. For din frokost gør faktisk en forskel. Det er både vores skole og vores støtte af to gadekøkkener i Indien gode eksempler på. For os giver det god mening at skabe muligheder for mennesker, som de ellers ikke ville have haft. Vi gør det, fordi vi ganske enkelt ikke kan lade være, og fordi det er godt at minde os selv og hinanden om, at verden er større end vores egen.

Som kunde hos able, er du med til at støtte vores skole i Indien. Vi donerer nemlig 5 øre pr. frokostkuvert pr. dag til at drive den.

Læring gennem leg

Gingee i det sydlige Indien, er en fattig landsby, hvor skolegang på ingen måde er en selvfølge. På skolen er der idag 65 elever i alderen 3-6 år. Den pædagogiske tilgang bygger på læring gennem leg, og eleverne har fag som engelsk, tamilsk og matematik, men også mere kreative fag som sang, musik og dans. Du er med til at støtte skolen og børnenes hverdag med fem øre for hver frokostkuvert, du får leveret af os.

Dialog og besøg på skolen

Vi har fra begyndelsen har nær kontakt til skolen, hvor vi samarbejder med skolelederen Mr. Williams og lærerne.

I januar 2013, februar 2015 og marts 2016 besøgte vi skolen, og det var en rigtig stor oplevelse at se det hele med egne øjne. Vi oplevede den store udvikling, der er sket, og vi hørte også om, hvordan vi kan bidrage yderligere til den fortsatte udvikling. 

Mikrolån i Indien

Siden 2014 har vi desuden støttet to mikrolånsprojekter i Sydindien. Ideen bag var at starte nogle projekter, som handler om mad, som vi selv brænder for hver eneste dag. Vores støtte går til to gadekøkkener, der ligger i samme del af Indien som vores skole. De ligger i byen Chennai, hvor der er mere end 4,2 mio. indbyggere og derfor meget større købekraft. Vi vil gerne give en hjælpende hånd til mennesker, som har brug for et løft for at få en bedre fremtid. Og med vores mikrolån støtter vi kvinder, som vi mener kan gøre en stor forskel som omsorgsperson for hele familien.

Jeg hedder
og jeg arbejder hos
Jeg vil gerne høre mere om mulighederne for en frokostordning. Jeg kan kontaktes på
og
Tak for din interesse. Vi glæder os til at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig med en frokostordning som er god i mere end en forstand. Vi kontakter dig hurtigst muligt. Hav en skøn dag.