Da Frokost.dk blev til able®

maj 6 2019
Publiceret af Julie Lovin

Dag 1

I 13 år har Frokost.dk været en fantastisk succes historie, og en som vi er utroligt stolte af. Da virksomheden første gang så dagens lys tilbage i oktober 2005, havde vi ingen anelse om, hvordan markedet ville modtage konceptet. Og se bare nu, 200 millioner i omsætning, og mere end 3 millioner måltider serveret årligt til omkring 1000 arbejdspladser i Danmark og Holland. Wow, hvilken rejse det har været!

Alligevel har vi besluttet, at det er på tide at starte på en frisk. Til endnu engang at bringe os selv tilbage til et mindset der hedder, dag 1. Siden maj sidste år, har vi forberedt os på denne dag. Der er blevet sat en ny retning, en ny kultur, en ny mission og et helt nyt formål. Teamet er vokset med mange skønne kollegaer, og de har alle arbejdet på en masse spændende nye initiativer, som vil blive rullet ud de kommende måneder.

I fredags, solgte vi alt vi havde på vores kontor, af borde, stole og andet interiør, og overskuddet gav vi til velgørenhed. I weekenden, indrettede vi hele kontoret på ny, som et visuelt signal til at vi opgraderer og udvikler os. Nu tager vi det store skridt og ændrer vores navn – som en manifestation af, at i dag, mandag d. 6 maj 2019, er en helt ny dag 1 for os alle.

Fra idag er vores nye navn: able®.

Hvorfor able®?

Vores ønske og mål er at blive en mere bæredygtig virksomhed, med omtanke for mennesker og planeten. Vi ønsker at være ’able’ både som mennesker, og som virksomhed. For os, er ordet ’able’, udtrykket for hvad hele vores mission handler om. Derudover bliver det muligt for os, at hedde det samme i Danmark, såvel som i Holland, og dermed virkelig være ét team.

Vores mission er at hjælpe virksomheder og arbejdspladser til at gøre det allerbedste for deres medarbejderes velvære og performance.

Martin Bjergegaard, CEO able®

På mange måder, så er intet ændret, og alligevel er alt ændret. VI leverer stadigvæk frokostordninger til virksomheder, fra en bred vifte af nøje udvalgte køkkener og restauranter. Vi er stadigvæk sat i verden for at sikre at du og dine kollegaer får mad der er smagfuld, lækker og nærende, på en måde som gør livet lidt nemmere for vores kunder. Madkvalitet, præsentation og variation, samt levering til tiden, er stadigvæk kernen af alt vi gør. Men, fremadrettet vil der bliver tilføjet en enkelt, men meget væsentlig komponent. En som vil være hjertet i alle beslutninger vi tager, alle nye initiativer vi lancerer, nemlig: Hvordan tager vi som mennesker os bedre af vores helbred, hinanden og ikke mindst vores smukke planet?

Vi lader os inspirere af virksomheder, der har været på denne rejse årtier før os, lige så vel som dem der for nyligt har tilsluttet sig, og er gået all-in. Vi er taknemmelige for de kunder som har udfordret os til at grave lidt dybere, og som oprigtigt lægger energi og tanke i klimaforandringerne, vores planet, og vores fælles velbefindende. Vi befinder os i en industri, der har en kæmpe indflydelse på miljøet, og vi vælger at se det som en fantastisk mulighed for at bidrage til at være en del af løsningen, og for alvor skabe den forandring, som vores hjerter så inderligt ønsker.

Farvel Frokost.dk. Velkommen able®!